Barcelona

Line og Maria Louise har i maj måned været på Højkants første studietur.

Vi tog til Barcelona, med en stak adresser på primært gallerier og på workshops med integrerede butikker/ udstillinger, ala vores eget sted.

Det var en fantastisk og hele vejen igennem meget faglig tur!! Man skal jo spise og tøj på kroppen skal man også ha… og lækre fagbøger..

Vi nåede vidt omkring på vores liste og mødte bare så mange seje og progressive grafikere/designere, som begejstret fortalte os om endnu flere steder vi måtte besøge!

Der sker rigtigt meget på den front  og det virker som om der ikke er langt fra ide til handling!

Vi fandt flere steder hvor en mulig udveksling af primært grafik kunne være rigtigt interessant og overhovedet ikke umuligt.

Og så er det jo i sig selv også en helt fantastisk smuk by, med nogle dejligt ukringlede mennesker, som både besidder en stor nysgerrighed og en stor åbenhed.

Vi skal helt klart tilbage igen… og igen!

Og noget andet vi kan anbefale er at man lejer cykler! Barcelona er skabt for cyklister og man får bare meget mere med, når man ikke i tide og utide går under jorden ( metroen) ikke mindst når man er så heldig at fare vild og på den måde opleve helt nye uplanlagte steder i byen.

Her er nogle af de steder vi set, prøvet , spist og drukket på og som vi på det varmeste kan anbefale:
Iguapop gallery / Vallery / The room / Pasta Basta / Macba / El delguido buil / Els encants vells / Wilde / Bubo

Leave a Reply