Galleri Grafik Tak!


Grafik Tak er Højkants galleri, og som alt andet i Højkant er det meget særligt! Som navnet antyder, har Højkant en svaghed for grafik, vi kan simpelthen ikke få nok, og vi gør en dyd ud af at forsyne galleri og butik med et stadigt voksende udbud af fantastisk, skævt og dygtigt grafik.
I butikken finder du værkerne overskueligt ophængt på bøjle efter kunstner, i Grafik Tak er der løbende udstillinger, gerne med store armbevægelser og sjove temaer, hvor kunstnere og genrer mixes og sød musik opstår.


Vi garanterer finurlighed, originalitet og helt unikke værker udført som alt fra collager, foto, illustration, linoleumstryk, ætsninger mv i såvel originale som reproducerede udgaver, til enhver lejlighed og prisklasse.
Hold dig orienteret om ferniseringer og særarrangementer her på siden eller på Facebook, der er stor chance for at møde din yndlingsgrafiker, og sikkerhed for at opleve Højkants berygtede ferniserings-delikatesser.

 

Bonusinfo

Grafik kan købes med eller uden rammer og passepartout og kan byttes på lige fod med andre varer.